Zelda Wii – Hvad bliver det til?
Zelda har endnu ikke oplevet den helt store slagkraft på Wii-konsollen. Men måske vil dette kommende Nintendo-spil til Wii slå igennem med stor kraft.
Vil Zelda Wii overraske positivt?
Hvis Nintendo skal bevare sin fanskare, er de nødt til at skære igennem med et helt friskt og revolutionerende Zelda-spil af samme proportioner som de to megahit Ocarina of Time og ikke mindst The Wind Waker. Lige nu er der dog ikke andet at gøre end at vente – vente på de afsløringer, spilgiganten har lovet til dette års Electronic Entertainment Expo (E3).
Hvad vil der ske?
Der er mange gisninger om, hvad spillet kommer til at indeholde af nye features og overraskelser. En revidering af de såkaldte dungeons kunne bestemt komme på tale, idet Zeldaspillene har kørt rundt i den samme opskrift i mange år. Gåde-elementerne skal med andre ord igennem en nytænkning – og det er ikke nogen nem opgave.
Lige nu kan vi som sagt kun vente på, hvad dette spil kommer til at være for en størrelse.

Ingen kommentarer »
Endnu ingen kommentarer.
Skriv en kommentar