GameBoy pris – Priser på Nintendo Game Boy og DS er nu meget billige

Der var en tid, hvor prisen på en GameBoy var ekstremt høj. For en lille håndholdt som denne, virker det lidt overdrevet, at sælge GameBoys for mere end 1.000 kr. – men sådan er det med meget elektronik. Heldigvis ændrer tiderne sig, og det er nu muligt at købe en for eksempel en GBA (Advance) til en billig pris.

Når noget bliver ældre, så falder værdien også. Derfor kan der være fidus i at købe en DS eller GBA på onlieauktioner, hvor priserne som regel er hakket helt i bund. Efterfølgeren til Game Boy er DS’en – og sidstnævnte kan også fås billigt, hvis du går efter den ældre version. Lige på nuværende tidspunkt er det nemlig den såkaldte DSi, som er den aktuelle håndholdte konsol fra Nintendo.

Vi foreslår, at du tager et kig på dba.dk, qxl.dk eller andre steder, hvor du kan købe brugte ting – også spil og konsoller.

Derudover er der den gamle side Nes Bozz (bozz.dk), som forhandler alt lige fra den gamle NES til den nyeste Wii. Det er nok Danmarks bedste site, hvis du vil købe retrokonsoller og retrospil. Det er dog ikke altid, at du kan få det til en helt lav pris – men til gengæld finder du et omfattede udvalg, hvor du helt sikkert kan finde noget spændende.

Jo ældre, jo mere værdifuld bliver varen

Hvis du venter for lang tid med at købe, så skal du også være klar over, at når noget for alvor bliver retro – især Nintendo produkter – så bliver de også meget dyre. Jeg vil ikke mene, at det endnu er sket for GBA, men i hvert fald for den første GB (den grå klods). Så du skal ikke vente for mange år, hvis du for eksempel er spilsamler.

Det er en lidt sjov kurve, som den slags varer følger. Først er de rigtig dyre, derefter falder de i pris, hvorefter de så bliver endnu dyrere end da de udkom.

Kender du selv nogle billige steder på nettet, skal du blot skrive herunder i kommentarfeltet. Del gerne dine oplevelser med os, så vi sammen kan finde de billigste GameBoy priser med flere.

På forhånd tak.

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar