De bedste Nintendo spil

I dette indlæg vil jeg gerne tage fat i de Nintendo spil, som jeg har haft størst glæde af og har haft de bedste minder fra. Det er en lille liste og det er udelukkende retrotitler, men det var efter min mening også dér, spillene var bedst.

Banjo-Kazooie

Banjo-Kazooie er det mærkelige navn på et lige så mærkeligt makkerpar på denne Nintendo 64 titel. Det er et af de første ordentlige 3D spil på N64 – og det holder stadig. Grafisk var det på det tidspunkt meget flot. Selve gameplay’et minder meget om det, du finder i Super Mario 64 – det er dog efter min mening sjovere og mere veludført.

Zelda: Ocarina of Time (N64)

OOT regnes stadig for mange at være verdens bedste spil. Det er det første Zelda spil i 3D. Grafikken er fantastisk – nogle steder, for eksempel i inde i hovedbyen, tænker man bare “wow”, når man ser grafikken. Gåderne er fantastiske, og det er rig mulighed for at spille videre, selvom man har gennemført spillet. Der er altid lige en gåde, du kan løse.

Zelda: The Wind Waker

TWW er til Nintendo GameCube og dermed den længe ventede efterfølger til OOT. Grafikken er cel-shaded, det vil sige, at det faktisk ligner en tegnefilm. Det er en fantastisk fornemmelse at sejle og løbe rundt i de flotte byer og landskaber. Det er som om, man selv er med i en tegnefilm. Spillet byder ikke på lige så mange gåder som OOT – og det er også noget nemmere at gennemføre – men der er stadig rigtig meget at komme efter.

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar